Vores mission er at skabe løsninger, der hjælper vores kunder med at fastholde og forbedre deres position


Kommunikation




Forenklet kan man sige, at kommunikationsprocessen indebærer at afsenderen har et budskab, som på en eller anden måde skal overbringes til den modtager, man ønsker at henvende sig til. Og hvis budskabet forstås på samme måde af modtageren, som afsenderen havde tænkt sig, så er alt i orden.

I virkelighedens verden er det ikke helt så enkelt. Budskabet bearbejdes og indoptages forskelligt alt efter modtagernes vilkår, som fx interesser, viden, forhåndsindstillinger m.m.. Og afhængig af bearbejdelsen kommer der en reaktion. Det er ikke altid den reaktion afsenderen havde tænkt sig.

Viden om brugerne og deres perception af kommunikationen er derfor af yderste vigtighed, for at kommunikation kan ramme rigtigt, og få betydning for modtagerne. Den betydning der gør, at de henter information, køber eller den reaktion man gerne vil have.

eKvators kommunikationsløsninger tager altid udgangspunkt i et strategisk arbejde, for at afdække brugernes relationer til mærket eller virksomheden. På den måde arbejder vi os sammen med kunden frem til den relevante indsigt, der danner grundlaget for den gode kommunikation og springbræt for den kreative løsning.

Alle projekter skal forankres i kundens eksisterende forretningsgrundlag, men vi hjælper også vores kunder med at vende bunden i vejret, og finde frem til et helt nyt strategisk grundlag for den fremtidige kommunikation.

Logo
Vi har designet logoer til flere af vores kunder. Da et logo skal udtrykke virksomhedens sjæl er forarbejdet vigtigt. Vi sætter og grundigt ind i virksomhedens mission, produkter og kunder, ligesom vi naturligvis ser på branchekodeks. Det gælder om at udtrykke virksomhedens unikke position gennem logoet.
Visitkort
eKvator designer visitkort og brevpapirlinier. Vi laver alt fra visitkort, side 1 og 2 brevpapir, etiketter til breve, faxforsider, CVer, julekort m.m.. Vi sikrer designmæssig sammenhæng og har mange idéer, der kan bringe omskostningerne ned. Fx betyder formatet på labels meget, ligesom man kan trykke flere visitkort på samme ark.
Reklamecheck
Få en gennemgang af dine annoncer, brochurer og andre reklamematerialer. Vi kan hjælpe dig med at få opstrammet design og signaler, så virksomhedens materialer fremstår professionelt. Man kan ofte forenkle materialerne eller vælge nye formater så der kan spares mange penge. Et reklamecheck tjener sig selv hjem i løbet af kort tid.

Kreativitet
Kreativitet er et middel, ikke et mål.
Det er ingen kunst kun at være kreativ. Udfordringen er at lave integrerede og forretningsorienterede løsninger, hvor kreativiteten bygger på en strategisk indsigt. Målet er at udtrykke virksomhedens sjæl i kommunikationen og samtidig opnå den ønskede reaktion fra målgruppen.

Test
Vi kender alle reklamer der virker skæve eller malplacerede. De giver ikke virksomheden goodwill og i værste fald badwill. Derfor er test af det kreative en god idé, og det kan fange en del af de uønskede perceptioner en reklame kan give.
Se mere under analyse


Design
Det er vigtigt for os at designet udsender de rigtige signaler i forhold til kundens forretning. Derfor anvender vi flere forskellige designere både inhouse og freelancere, så vi altid rammer den rette stil.